Daugbjerg Vandmølle

De første optegnelser om vandmøllen dateres tilbage til 1611.
Der eksisterer en kvittering  for at den i 1631 fik nyt yderhjul.  

Man ved, at der da var  installeret  2 kværne, og at der var ansat 2 møllersvende og en pige.
Møllerens betaling for at male kornet var en pot korn af hver skæppe.  

I perioden 1914 til 1918 erstattes yderhjulet med en turbine og der indledes el-produktion.
El-produktionen ophører i 1927 og  møllen nedlægges i 1950.

Møllen blev i 1991 overtaget af Ib og  Hans Vestergaard, som siden har renoveret mølledammen og genopbygget møllen til sin nuværende form.
Den udvendige del af møllen er færdig med nyt møllehjul og ny møllekarm.
Det er planen, at den indvendig skal forsynes med kværn og sigte efterhånden som der kan skaffes økonomisk mulighed for dette.

Fremvisning af vandmøllen kan arrangeres ved forudgående aftale.
Der vil her blive fortalt om møllens historie med tilhørende sagn, samt tilvejebringelsen af møllehjulet.