Vorning kirke

Enten man kommer kørende fra nord eller syd af landevejen mod Vorning, vil man ikke kunne undgå at lægge mærke til Vorning kirke. Placeret midt i byen, ragende op over huse og gårde og med sit massive, hvidkalkede tårn samt sin høje tagrejsning over skib og kor virker kirken ganske imponerende at skue for det menneskelige øje. Af en landsbykirke at være er kirken forholdsvis stor, og tilbage i Middelalderen må den have virket enorm i sammenligning med landsbyens daværende lave gårde og huse.

Hvornår kirken præcist er blevet bygget vides ikke med sikkerhed, men man formoder at byggeriet er sket mod slutningen af 1100-tallet. Kirken er bygget af veltilhugne granitkvadre og opført i romansk byggestil. At man har tænkt stort fra byggeriets begyndelse ses blandt andet ved, at kirken hviler på en dobbeltsokkel. Nederst består soklen af almindelige skråkantsten, mens oversoklen består af smukt profilerede sten med hulkant og rundstav. Soklen følger hele kirkeskibet, kor og apsis rundt. På apsis ses endvidere øverst en fremspringende riflet kvaderrække. Der er gået omkring 1500 sten til byggeriet af kirken, og arkæologer har vurderet, at det tager en mand godt 40 arbejdstimer at tilhugge en granitsten til kvadersten. Med 1500 sten bliver det samlet til ikke mindre end 60.000 arbejdstimer, som er blevet brugt på at tilhugge stenene! En imponerende bedrift, som gør man ikke kan andet end fyldes af respekt for forfædrenes solide bygge- og håndværksevner. På kirkens nordside samt i apsis er det romanske bygningspræg bevaret med de små, højtplacerede vinduer. Mod syd er vinduerne større og stammer fra en større restaurering i 1880’erne. På nordsiden af kirken fandtes tidligere et nu nedrevet sakristi. Da Viborgs biskop, Søren Lintrup, den 7. august 1723 visiterede Bjerregrav kirke, bemærkede han følgende i visitatsbogen: Sacristiet var her såvel som i Vorning opfyldt med de tidligere præsters og deres familiers lig.