Nøddåben i Vorning Præstegaard - Blicher

Sagn om præstekonen, der døbte et spædbarn - har releation til Blicher. Blichers historie "Nøddaaben"

Under »Begravede« er i Vorning Kirkebog den 12. April 1740 ind-ført: »Et Barn Christiana i Kvorning«. Hertil er senere hen i Tiden føjet følgende Oplysning: »I Kvorning Kirke staar endnu 1811 et li-det Skrin under en Bænk lige for Kirkedøren, hvori findes fortærede Fødder og Hovedskal af et spædt Barn tilligemed en sortblommet Fruentimmerhue, formodentlig Relikvier af dette Barn, hvis Fader og Moder ikke nævnes. NB. Efter gamle Folks Sagn skal bemeldte Skrin være bragt ind i Kirken om Natten ved den Kones Hjælp, som havde Kirkenøglen. Der var ved samme Tid Allarm angaaende et Barn, som af fremmede blev bragt til Præsten i Vorning at døbes, hvilket Præsten nægtede, men hans Kone døbte det. Fra Klavsholm blev gjort Undersøgelse desangaaende.

Denne Vorning Kirkebog findes nu som de fleste andre gamle jydske Kirkebøger i Landsarkivet i Viborg, og ved der at undersøge det paagældende Sted viser det sig, at det sidste a i Ordet Christiana er tilskrevet med andet Blæk end det oprindeligt indførte, samt at Sætningen i det hele er indskudt, efter at de øvrige Dødsfald er skre-vet. Pastor Grønberg, der var Præst i Vorning fra 1865 til ca. 1890 (død 1892) har endelig tilføjet: »Fortælles af Steen Blicher i »Ene-boeren paa Bolbjerg« og sættes af ham til 1738.«