Kvorning kirke

Kirken menes at være bygget omkring år 1200. Det er fascinerende at tænke på, at det har været muligt at rejse en kirke her på dette sted og ovenikøbet af tilhuggede granitkvadre, når man tænker på datidens befolkningstal og levevilkår. Kirkens sokkel er af tilhugget granit med skråkant.

I Kirken står en barnekiste, som er nævnt i "En landsbydegns dagbog"

Neden for orgelet, under bænken, ses en lille trækiste boltet fast til gulvet. Om denne kiste ved man kun lidt, men kendere af Steen Steensen Blichers litterære værker vil genkende kisten fra hans novelle om ”Nøddåben i Vorning Præstegård” fra 1824. Dramaet i fortællingen henter inspiration fra begivenheder, der skulle være hændt 80 år tidligere. Og i kirkebogen fra 1740 står der under afsnittet om ”begravelser” følgende: ”Den 12. april (begravet) et barn, Christiana i Qvorn(ing).”  Mange år senere blev der af sognepræst Jørgen G. Blicher tilføjet: NB: I Qvorning kirke står endnu i 1811 et lidet skrin, hvori findes fortærede fødder og hovedskal af et spædtbarn tillige med en sortblommet fruentimmerhue, formodentlig relikvier af dette barn, hvis fader og moder ikke nævnes. Efter gamle folks udsagn skal det omtalte skrin være bragt ind i kirken ved den kones hjælp, som havde kirkenøglen. Der var samme tid alarm angående et barn, som af fremmede blev bragt til Vornings præst for at døbes, hvilket præsten nægtede, men hans kone døbte det. Fra Clausholm blev der gjort undersøgelser om dette.

Sognepræst Jørgen G. Blicher var farbror til Steen Steensen Blicher, og det er muligt, at den kendte digter og sognepræst har fået kendskab til historien, når han har besøgt sin farbror i Vorning.