Feriehjemmet

Feriehjemmet er med sin naturskønne beliggenhed meget velegnet til rekreation.

Naturskønt beliggende I Ørum Sønderlyng mellem Viborg og Randers findes den ideelle ramme for uforstyrret afslapning og velvære, på Jeanne og Werner Olufsens Legats feriehjem.

Feriehjemmet disponerer over 7 dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet og er velegnet til gruppeture for familier, virksomheder, sportsklubber eller institutioner. Huset har en indendørs opvarmet swimmingpool, restaurant med udsigt over Ådalen, en hyggelig pejsestue og stor gildesal i kælderen, med plads til 70 gæster. Driftspersonalet er behjælpelige med det praktiske, og køkkenpersonale tilbereder traditionelle, veltillavede danske retter. Der kan desuden tilkøbes massage og zoneterapi. Huset grænser direkte op til den frodige smukke Moesgaard Park, med et væld af smukke blomster, heraf mange georginer og flere sjældne arter af flora og fauna.