Klintegården B&B, Ulbjerg

Udsigt over Limfjorden

Klintegården er idyllisk beliggende mellem grønne bakker, små skove og med skøn udsigt over Limfjorden.

Gården ligger centralt mellem Viborg, Skive, Hobro og Aars, og du kommer til at bo i gåafstand til vandet og den fredede Ulbjerg Klint, hvor den sjældne Kobjælde blomstrer i april måned.

Uanset om du søger fred og ro, eller aktiv ferie – så finder du det her.

Området byder på dejlige cykel og vandrestier, badestrand, kano og kajaksejlads, lystfiskeri, mountainbiketracks og ridestier. Vandrer du på Hærvejen tilbyder vi fuld forplejning og transport, til/fra ruten. Vi serverer økologiske vegetariske/veganske og evt. fiske måltider på bestilling.