Skrøne om trold og en stor sten, Knudby
Troldene der blev uvenner
”Kirke” Stenen har navn efter sin form og har siddet i skrænten ovenfor stien lidt før på ruten.
Om den fortælles: ”Herovre boede der engang en trold, der blev uvenner med den trold, der boede på den anden side af fjorden ude ved spidsen (det der i dag kaldes Lynnerup hage). Da de havde råbt noget af hinanden, tog trolden derovre en stor sten og slyngede efter trolden herovre.
Den gik ned i fjorden med et plask. Derfor tog han en sten mere og kastede herover. Den ramte ind i skrænten.” At det er sandt kan ses af, at stenen ude i fjorden og denne sten, dengang den sad i skrænten, har ligget på linje med Lynnerup hage”.
Stenen ligger på en gåtur der starter ved Tårup forsamlingshus, se link nedenfor.