Mølleskoven med hundeskov

I Mølleskoven kan du gå en dejlig skovtur på den grusbelagte sti, der fører dig gennem skoven på en 1 km lang rute.  

Turen er oplagt til hundelufteren, da en del af skoven er indhegnet og lavet til hundeskov. Her må man lufte sin hund uden snor, hvis selvfølgelig hunden kan lystre. 

Mølleskoven ligger ved enden af Rolighedsvej og den grænser op til Astrupparken, Æblelunden og Himmerlandsstien.

Mølleskoven er en kommunal skov på ca. 8 ha. Den blev anlagt i 2013 af Viborg Kommune. Navnet ”Mølleskoven” blev valgt af byens borgere ved en konkurrence, da skoven blev plantet.

I skoven finder du bevoksninger med bøg og eg med indblanding af kirsebær, lærk, skovfyr og birk samt forskellige buske.

Der er et offentligt toilet i den gamle stationsbygning på Jernbanegade, og der er adgang til skoven fra en P-plads Bag Højen.