Karup kirke

Kirke med rig historie

Sognekirken i Karup har en meget broget historie og er forandret flere gange under årene.

Karup var i middelalderen et berømt valfartssted med en helligkilde, hvortil pilgrimme og syge strømmede i stort tal og med dem rige gaver til kirken. Til kirken var også knyttet et hospital.

Oprindelig bestod kirken foruden af hovedskibet, som udgør den nuværende kirke, også af tværskibe samt af kor og apsis mod øst og et stort tårn mod vest. Fra 1485 var kirken også sognekirke for Karup Sogn. Efter reformationen ophørte valfarten og dermed forsvandt også det økonomiske grundlag for at vedligeholde den store kirke. Kirken forfaldt og i 1744 blev den købt af herremanden til Aunsbjerg, Sten Jørgensen.

Han fik koret, tværskibene og resterne af tårnet revet ned og samtidig opførtes bl.a. den nuværende østgavl med plads til klokke. I dag er der kun bevaret hovedskibets tre fag, og som erstatning for det oprindelige våbenhus blev der i 1940 bygget et nyt. Læs den fulde historie på linket for neden.

Se også en animation over kirkens historie:  https://www.youtube.com/watch?v=eeRO847Ey18


Finder du fejl eller mangler, venligst skriv til os på vibland@vibland.dk

Adresse

Kirkebakken 6, 7470 Karup

Oplev aktiviteter

Historie