Bigum Søbad, Tjele Langsø
Hop i Tjele Langsø
Bigum Søbad er et dejligt grønt badeområde på nordsiden af Tjele Langsø.
Her finder du en handikapvenlig badebro, toilet og madpakkehus samt bålsted og borde/bænkesæt. Du kan derfor sagtens medbringe frokost eller aftensmad, og nyde på stedet.
Søbunden består af sand og sten. På meget varme sommerdage kan søvandet være grønfarvet af alger. Vanddybden i søen er meget forskellig, men mellem Bigum (ved badestedet) og Nr. Vinge er det normalt ikke dybere, end at man kan man gå over.
Se på Google Street view. (Det er muligt at "bevæge sig" ned til badebroen).